Mens I venter på nyt om en ubegribelig masse oplevelser vi har haft siden sidst, samt fra den anden bryllupsfest vi har været til, er her nogle korte videoer fra brylluppet i søndags.
Tronstolene og vandfaldet - langsom forbindelse - bredbånd
Bruden bæres rundt om gommen - langsom forbindelse - bredbånd
Brudeparret bekranses - bredbånd
Wednesday, April 18, 2007
Monday, April 16, 2007
Tying the Knot
Så oprandt bryllupsdagen... De omtalte 6 meter sari blev arrangeret med god hjælp fra en af de søde piger i receptionen. Det tog en del tid!

Vi blev hentet på hotellet af gommen Ritobans fætter Rajah, som I kan se her med sin lille søn på armen.

I får her et meget forkortet resume af bryllupsfesten, så I kan få et indtryk - og glæde jer til vi kommer hjem og fortæller flere detaljer.
Fra først til sidst blev vi behandlet med den største respekt og omsorg. Vel ankommet til gommens hjem blev vi placeret i sofaen og fik serveret forfriskninger. Da gommen var
blevet iklædt sin bryllupsdragt begyndte "farvelceremonien". Gommens mor deltager ikke i selve brylluppet men har en central plads når han sendes af sted fra hjemmet. Bemærk at der bliver blæst i konkylie...


Sammen med gommen, som kørte i en festligt pyntet bil, kørte vi i procession til festhuset. Vi fik den bedste plads lige efter den fine bil.


Ved festhuset blev gommen modtaget af svigermor med en tilsvarende "velkommen-til-vores-familie" ceremoni, igen med smukt pyntede fade.



Vi andre blev modtaget med chai (indisk te) og små krydrede kød(?)boller udenfor.
Herfra foregik den udendørs servering.
Som en del af gommens følge fulgte vi ham derefter op til et lokale hvor han skulle sidde og vente... Men snart fik vi andre lov til møde bruden - og hun var en virkelig prinsesse!!!
Bag bruden var en fin kulisse med et vandfald. Med rindende vand, altså!!!
Hendes hænder var smukt dekoreret med hennamaling.

Bryllupsgaverne blev afleveret til bruden. Svigerfamilien overbragte et smykke.

Den verdslige del af bryllupsceremonien indeholder underskrivning af dokumenter.

På et tidspunkt skulle brudeparret udveksle blomsterkranse. Det var temlig svært og meget underholdende på grund af gommens høje hat. Bruden var netop blevet båret siddende 7 gange rundt om sin tilkommende, og bærerne flyttede hende drillende væk når gommen forsøgte at "bekranse" hende.

Er de ikke søde?
Under denne baldakin foregik den religiøse del af ceremonien. Hele ceremonien tog over tre timer. Imens gik gæsterne til og fra og blev beværtet på de andre etager i huset. Der var stillet særlige stole op til os, både i bryllupslokalet og ved buffeten.

Da vi havde besøgt buffeten oplevede vi lidt mere af ceremonien inden vi tog hjem. Meget symbolsk blev brudens og gommens dragter bundet sammen i en knude og familiemedlemmer prøvede på skrømt at trække dem fra hinanden.


Her ses et par af gæsterne i deres bedste tøj.
Vi blev hentet på hotellet af gommen Ritobans fætter Rajah, som I kan se her med sin lille søn på armen.
I får her et meget forkortet resume af bryllupsfesten, så I kan få et indtryk - og glæde jer til vi kommer hjem og fortæller flere detaljer.
Fra først til sidst blev vi behandlet med den største respekt og omsorg. Vel ankommet til gommens hjem blev vi placeret i sofaen og fik serveret forfriskninger. Da gommen var
blevet iklædt sin bryllupsdragt begyndte "farvelceremonien". Gommens mor deltager ikke i selve brylluppet men har en central plads når han sendes af sted fra hjemmet. Bemærk at der bliver blæst i konkylie...
Sammen med gommen, som kørte i en festligt pyntet bil, kørte vi i procession til festhuset. Vi fik den bedste plads lige efter den fine bil.
Ved festhuset blev gommen modtaget af svigermor med en tilsvarende "velkommen-til-vores-familie" ceremoni, igen med smukt pyntede fade.
Vi andre blev modtaget med chai (indisk te) og små krydrede kød(?)boller udenfor.
Som en del af gommens følge fulgte vi ham derefter op til et lokale hvor han skulle sidde og vente... Men snart fik vi andre lov til møde bruden - og hun var en virkelig prinsesse!!!
Hendes hænder var smukt dekoreret med hennamaling.
Bryllupsgaverne blev afleveret til bruden. Svigerfamilien overbragte et smykke.
Den verdslige del af bryllupsceremonien indeholder underskrivning af dokumenter.
På et tidspunkt skulle brudeparret udveksle blomsterkranse. Det var temlig svært og meget underholdende på grund af gommens høje hat. Bruden var netop blevet båret siddende 7 gange rundt om sin tilkommende, og bærerne flyttede hende drillende væk når gommen forsøgte at "bekranse" hende.
Under denne baldakin foregik den religiøse del af ceremonien. Hele ceremonien tog over tre timer. Imens gik gæsterne til og fra og blev beværtet på de andre etager i huset. Der var stillet særlige stole op til os, både i bryllupslokalet og ved buffeten.
Da vi havde besøgt buffeten oplevede vi lidt mere af ceremonien inden vi tog hjem. Meget symbolsk blev brudens og gommens dragter bundet sammen i en knude og familiemedlemmer prøvede på skrømt at trække dem fra hinanden.
Her ses et par af gæsterne i deres bedste tøj.
Sunday, April 15, 2007
Gudstjeneste i vindmølleparken
I morges var vi til gudstjeneste i St. Paul's Cathedral. Det kan man nemlig også i Calcutta! Kirken ser ud som om nogen har løftet den direkte ud af det engelske landskab. Den er den største anglikanske kirke i Indien.

Hele loftet i kirken var dækket af roterende viftet i stort antal, og de fleste af de spidsbuede vinduer var "tippet åbne". Under loftet fløj en hel del fugle kvidrende rundt (undskyld, Pia), så i dag har vi for første gang hørt Ave Verum Corpus udsat for orgel og fuglesang!
Efter gudstjenesten blev vi budt velkommen af flere fra menigheden, bl.a. af Hazel, en ældre dame som har arbejdet i Santal Missionen og har været i Danmark - endda på Bornholm!

I dag er det Bengalsk nytår, så denne hyldest-dekoration var arrangeret i IBM's reception. Med den vil vi ønske alle et godt nytår - subho nabarbarsho.
Nu må vi i bryllupstøjet ...

PS. Vidste I for resten at man sagtens kan transportere to store junger på siden af en almindelig cykel?

PPS. Jo, Marie - vi er begyndt at købe gaver ...
Hele loftet i kirken var dækket af roterende viftet i stort antal, og de fleste af de spidsbuede vinduer var "tippet åbne". Under loftet fløj en hel del fugle kvidrende rundt (undskyld, Pia), så i dag har vi for første gang hørt Ave Verum Corpus udsat for orgel og fuglesang!
Efter gudstjenesten blev vi budt velkommen af flere fra menigheden, bl.a. af Hazel, en ældre dame som har arbejdet i Santal Missionen og har været i Danmark - endda på Bornholm!
I dag er det Bengalsk nytår, så denne hyldest-dekoration var arrangeret i IBM's reception. Med den vil vi ønske alle et godt nytår - subho nabarbarsho.
Nu må vi i bryllupstøjet ...
PS. Vidste I for resten at man sagtens kan transportere to store junger på siden af en almindelig cykel?
PPS. Jo, Marie - vi er begyndt at købe gaver ...
Saturday, April 14, 2007
Kontrasternes by
I går stod Jette og Monica ved porten til Edens Have - desværre var der lukket. Den så utrolig smuk og frodig ud, men vi måtte pænt blive uden for hegnet, fordi der var "admission fee difficulties". Det er der mange, der har i denne by!
Kontrasterne står i kø - og dagens afsnit handler mest om dem. Her er fx et billede af en af de mange, der tjener til dagen og vejen ved at spæne rundt i bilmylderet og sælge varer. Andre sælger blomster, snacks eller diverse himstregimser.

Da vi besøgte IBM forleden så vi et slående syn: store bombastiske moderne kontorbygninger med et lille stykke slidt grønt foran - her gik fem tynde køer og gnavede lidt i græsset...
Ikke langt herfra så vi disse flotte bygninger i det fjerne, i forgrunden vasketøj og små hytter.

Byen har mange ansigter. Calcutta har alt - lige fra smukke kvarterer med bygninger, som lige så godt kunne stå i Europa til snavsede gader, hvor alt ser elendigt ud. Det virker ubegribeligt at den samme by har store indkøbscentre i vestligt stil og snuskede markeder, hvor tiggerbørn løber rundt. Ofte er rigdom og fattigdom endda klods op ad hinanden.


Vi købte bryllupstøj forleden med hjælp fra Werners søde kolleger. Vi fik fundet, hvad vi skulle bruge, hhv i et shoppingcenter og i New Market, som er det store markedsområde, der stammer fra britisk tid her i Calcutta. Vi havde en lille sjov oplevelse, da en i gruppen havde brug for hovedpinepiller. I en meget lille apotekbutik med hylder fra gulv til loft - og fyldt med folk - fandt vi ud af, at man kunne købe 1 tablet hvis man ville. Det ekstra varelager var open på og blev kastet gennem luft til ekspedienten!


Og nu til noget helt andet. De offentlige busser i Calcutta er ofte både meget bulede og meget fine, malet i friske farver. Bagenden er ofte underholdende, men denne her havde vi lidt svært ved at forstå. Var der fare for flyvende tøfler eller hvad?

Skriften på den næste bus gav udtryk for et fromt ønske: Please Obey Traffic Rules...
I dag kom vi igennem en hel gade af autoreservedelsforhandlere. Enjoy!



Dagens helt specielle oplevelse var et besøg i Mother House. Der herskede en fredelig og kærlig stemning i besøgsområdet, som blandt andet rummede Mother Teresas sarkofag og det lille værelse, hvor hun boede i mange år. Bag efter besøgte vi kort Mother Teresa børnehjem, hvor glade børn legede på en stor tagterrasse. Det var dejligt at se.



I morgen er det så endelig den store bryllupsdag - det bliver spændende!
Kontrasterne står i kø - og dagens afsnit handler mest om dem. Her er fx et billede af en af de mange, der tjener til dagen og vejen ved at spæne rundt i bilmylderet og sælge varer. Andre sælger blomster, snacks eller diverse himstregimser.
Da vi besøgte IBM forleden så vi et slående syn: store bombastiske moderne kontorbygninger med et lille stykke slidt grønt foran - her gik fem tynde køer og gnavede lidt i græsset...
Ikke langt herfra så vi disse flotte bygninger i det fjerne, i forgrunden vasketøj og små hytter.
Byen har mange ansigter. Calcutta har alt - lige fra smukke kvarterer med bygninger, som lige så godt kunne stå i Europa til snavsede gader, hvor alt ser elendigt ud. Det virker ubegribeligt at den samme by har store indkøbscentre i vestligt stil og snuskede markeder, hvor tiggerbørn løber rundt. Ofte er rigdom og fattigdom endda klods op ad hinanden.
Vi købte bryllupstøj forleden med hjælp fra Werners søde kolleger. Vi fik fundet, hvad vi skulle bruge, hhv i et shoppingcenter og i New Market, som er det store markedsområde, der stammer fra britisk tid her i Calcutta. Vi havde en lille sjov oplevelse, da en i gruppen havde brug for hovedpinepiller. I en meget lille apotekbutik med hylder fra gulv til loft - og fyldt med folk - fandt vi ud af, at man kunne købe 1 tablet hvis man ville. Det ekstra varelager var open på og blev kastet gennem luft til ekspedienten!
Og nu til noget helt andet. De offentlige busser i Calcutta er ofte både meget bulede og meget fine, malet i friske farver. Bagenden er ofte underholdende, men denne her havde vi lidt svært ved at forstå. Var der fare for flyvende tøfler eller hvad?
Skriften på den næste bus gav udtryk for et fromt ønske: Please Obey Traffic Rules...
I dag kom vi igennem en hel gade af autoreservedelsforhandlere. Enjoy!
Dagens helt specielle oplevelse var et besøg i Mother House. Der herskede en fredelig og kærlig stemning i besøgsområdet, som blandt andet rummede Mother Teresas sarkofag og det lille værelse, hvor hun boede i mange år. Bag efter besøgte vi kort Mother Teresa børnehjem, hvor glade børn legede på en stor tagterrasse. Det var dejligt at se.
I morgen er det så endelig den store bryllupsdag - det bliver spændende!
Wednesday, April 11, 2007
Hindustan Times
Der er masser af aviser at vælge imellem, selv ved pool-kanten. Tænk, at en avis som Hindustan Times findes i virkeligheden og ikke kun i Anders And blade.
Dagens øvrige nyheder
- Stuepige Margaret har godkendt Jettes bryllupssari og vil gerne hjælpe med at drapere den. Hun har også inviteret os til at besøge sig og vil gerne hjælpe med indkøb. De er så søde allesammen her.
- Margaret har en datter i 5. klasse, der er mellem 50 og 60 elever på et hold. Hmm...
- En af dagens store oplevelser på Jettes indedag var at se Postmand Per på indisk!
- Werner var på arbejde igen, hvor Baishali, Ani og Subh uddelte gaver: En forsølvet terrakotta-vase, to udskårne træheste med lange ører og et udsmykket sæt halskæde og ørenringe i terrakotta. De er så søde allesammen her.
- På hjemvejen kunne Werner forbløffes over den lokale transport: mange til fods (Subh går 50 minutter hjem hver dag), i eller uden på busser eller på cykel. Man kan sagtens køre tre indere på 1 cykel, og på en anden kørte to unge sari-klædte piger. Arbejds- og transporttid er i det hele taget noget andet end vi er vant til. Den normale arbejdsdag går fra kl. 9.15 til ca. 19, og nogle har meget lang transporttid, fx Ani som bruger 2½ time hver vej. De laver aldrig aftaler uden for arbejdet på hverdage! Og det er ikke engang sådan at kontormiljøet er specielt hyggeligt.
Vi sluttede dagen med middag på værelset. To tjenere kommer kørende med et smukt dækket rullebord, udsmykket med blomster eller levende lys. Rullebordet klappes på sekunder op til et rundt bord. Den varme mad serveres fra et varmeskab skjult under den hvide dug. En halv times tid senere kommer en tredje tjener med kager "på huset" til dessert. Og når man er færdig ringer man efter den fjerde tjener, der kommer og rydder det hele mens den femte, som er overtjener, konverserer ved døren for at sikre sig, at alt er som man kunne ønske sig. Og der er vel ikke andet, de kan gøre?
Good night, Sir. Good night, Madam.
Tuesday, April 10, 2007
Læste du om ZOO-turen?
Hvis du allerede læste om ZOO-turen i går, så gør det igen - Jette har nu beskrevet den selv med flere detaljer og billeder.
Klik på "Se giraffen" i menuen til højre.
Og ja, vi har det meget bedre nu. Jeg (Werner) er på arbejde, hvorfra jeg skriver dette, og Jette er over det værste.
Klik på "Se giraffen" i menuen til højre.
Og ja, vi har det meget bedre nu. Jeg (Werner) er på arbejde, hvorfra jeg skriver dette, og Jette er over det værste.
Delhi Belly
Selv om vi har spist, drukket, børstet tænder og generelt gjort alt som "man bør" er Jette og jeg allivevel blevet ramt af en omgang Delhi Belly. Ikke særlig sjovt, skulle jeg hilse og sige. Men det plejer at være ovre på et døgns tid, så vi er snart igennem. Jeg var nødt til at blive hjemme fra arbejde. Der er ikke meget morsomt at fortælle fra denne dag, men her er et billede fra vores badeværelse. Bemærk orkideen på vaskekludene.
Subscribe to:
Posts (Atom)