Thursday, April 19, 2007

Andendagsgilde på tredjedagen

Tirsdag var vi igen til bryllupsfest. Brudeparret var helt anderledes afslappede end under den krævende og langvarige bryllupsceremoni søndag - her pjatter Ritoban lidt og sætter sig i brudens fine trone.


De eksotiske gæster skulle absolut fotograferes gentagne gange! Også denne aften var der fint Bollywood-vandfald bag fotokulissen.


I løbet af aftenen sørgede familierne omhyggeligt for at spørge til vores velbefindende maaange gange. Det var helt tydeligt, af det var meget vigtigt for dem at vi havde det godt. Vi fik talt godt med rigtig mange af dem.

Her får Jette en hyggelig skolesnak med en meget velformuleret og charmerende pige.


Vi syntes at buffeten var meget mere indbydende denne aften, selv om det tager lidt af "nydningen" når alle omkring én spiser med fingrene (de fleste var dog vældig dygtige til det). Vi så i øvrigt et par børn blive madet - selvfølgelig også med fingrene. Det virkede lidt underligt på os, da børnene var mindst tre år gamle; men det kræver nok lidt øvelse at kunne gøre det "pænt" når man nu har sit fine tøj på.



Her ses et udsnit af de 60 fade med gaver! som Ritobans familie havde overbragt brudens familie. Der var alt fra sarier til kager og børnetøj!!! Der var blevet givet en tilsvarende mængde gaver den anden vej.


Efter et kig på de overdådige gavemængder kørte vi hjem gennem den sorte nat. Brudeparret og deres nærmeste venner og familie kunne se frem til en nat fuld af underholdning og sjov, som grundlæggende skulle sørge for at holde brud og gom vågne på deres bryllupsnat.

No comments: