Wednesday, April 11, 2007

Hindustan Times


Der er masser af aviser at vælge imellem, selv ved pool-kanten. Tænk, at en avis som Hindustan Times findes i virkeligheden og ikke kun i Anders And blade.

Dagens øvrige nyheder
  • Stuepige Margaret har godkendt Jettes bryllupssari og vil gerne hjælpe med at drapere den. Hun har også inviteret os til at besøge sig og vil gerne hjælpe med indkøb. De er så søde allesammen her.
  • Margaret har en datter i 5. klasse, der er mellem 50 og 60 elever på et hold. Hmm...
  • En af dagens store oplevelser på Jettes indedag var at se Postmand Per på indisk!
  • Werner var på arbejde igen, hvor Baishali, Ani og Subh uddelte gaver: En forsølvet terrakotta-vase, to udskårne træheste med lange ører og et udsmykket sæt halskæde og ørenringe i terrakotta. De er så søde allesammen her.
  • På hjemvejen kunne Werner forbløffes over den lokale transport: mange til fods (Subh går 50 minutter hjem hver dag), i eller uden på busser eller på cykel. Man kan sagtens køre tre indere på 1 cykel, og på en anden kørte to unge sari-klædte piger. Arbejds- og transporttid er i det hele taget noget andet end vi er vant til. Den normale arbejdsdag går fra kl. 9.15 til ca. 19, og nogle har meget lang transporttid, fx Ani som bruger 2½ time hver vej. De laver aldrig aftaler uden for arbejdet på hverdage! Og det er ikke engang sådan at kontormiljøet er specielt hyggeligt.

Vi sluttede dagen med middag på værelset. To tjenere kommer kørende med et smukt dækket rullebord, udsmykket med blomster eller levende lys. Rullebordet klappes på sekunder op til et rundt bord. Den varme mad serveres fra et varmeskab skjult under den hvide dug. En halv times tid senere kommer en tredje tjener med kager "på huset" til dessert. Og når man er færdig ringer man efter den fjerde tjener, der kommer og rydder det hele mens den femte, som er overtjener, konverserer ved døren for at sikre sig, at alt er som man kunne ønske sig. Og der er vel ikke andet, de kan gøre?

Good night, Sir. Good night, Madam.

1 comment:

Pernille said...

Kære begge

Hvor er det skønt at følge Jer på denne måde. Det er en skøn idé. Jeg refererer tit til Mormor. Det lyder så spændende det hele. Hvor mange ugers ferie er det I har efterfølgende til fordøjelse af alle indtrykkende.....???
Hvor det lyder trygt med tilbuddet fra stuepigen og hjælp til de 6 m stof (vi vil gerne snart se den på!!!).....og hjemmebesøget og indkøbene.....!
Nyd det videre....og skriv endlig mere - det er så herlig læsning.

Forårssmil fra Pernille.